ANEKDOTER

Esben Skovgaard Jensen

Jeg kendte ikke jeres hjemmeside, men den vækker mange minder fra Oksenbjerge, hvor vi i Den Gamle Skole kunne høre jer øve i garagen på stille sommeraftener. Kan huske jeg sammen med min storebror Orla var omme hos jer en øveaften, hvor det var oppe ovenpå, vistnok i dit værelse Kurt. Orla havde købt en kassettebåndoptager, DUX, et hollandsk fabrikat, men det specielle var, at den med to mikrofoner kunne optage i STEREO, hvilket var ret vildt dengang. Det blev til et fyldt kassettebånd, som jeg siden hørte mange gange. Orla døde i 1973 ved en el-ulykke. Han og Dina boede i Thyregod, og jeg ved desværre ikke hvad der siden er sket med optagelserne. Men dejligt på jeres hjemmeside igen at kunne høre musikken fra 70’erne, og jeres meget genkendelige Sound. Næsten hver dag hører jeg “Antenne Bayern, Oldies but goodies”, via internettet, og hører masser af 60`er og 70`er musik. Håber I fortsætter jeres revival og hygger jer. 🙂

Jette Højgaard

“Jeg hørte OPINION som 14 årig i 1972 på Hotel Margrethe i Gadbjerg til bal sammen med min søster Anna Margrethe. Lørdag den 30. september 2023 hører jeg igen OPINION, som spiller sammen for første gang foran et publikum i 49 år; Det er da fantastisk og utroligt, at vi nu sidder her sammen med Kaj og Anna Margrethes barnebarn på 14 og hører det samme musik, spillet af de samme mennesker, 51 år senere”

Asger Skov Nielsen

“ Min første erindring er, at min far kørte Bent Ove og jeg til tanken i Kollemorten, hvor Gerts Gordini så kørte os ud til Kurt – kørte er så meget sagt – vi skubbede i hvert fald også noget af vejen – det billede kommer, hver gang jeg ser en Gordini…

Der manglede en basmand og jeg forsøgte. Jeg kan huske, at jeg havde en kort periode en lånt bas og forstærker hjemme, men uden den store succes – og hvornår det var, det vil jeg lige regne lidt på…